Receptionen er klinikkens hjerte og knudepunkt. En dynamisk og velfungerende reception smitter positivt af på resten af klinikken, på arbejdsglæden og på patienterne. Klinikkens succes kan relateres direkte til receptionistens kompetencer og adfærd. Den kompetente receptionist er bindeleddet mellem klinikkens patienter og personale og står på mål for klinikkens værdier og bidrager til at opnå klinikkens mål. Den kompetente receptionist er klinikkens varemærke og ansigtet udadtil og har en betydelig rolle i patient-loyalitet og -tilfredshed.
Du kan nok genkende billedet. Telefonen ringer. Der står en patient og skal have ny tid, en anden skal betale en regning, alt imens går døren går op, og der kommer flere patienter ind i venteværelset. Hvordan kan du som receptionist være i flow? Hvilket kompetencer skal der til og hvilke skal styrkes, så du kan bevare overblikket og nå alle dine opgaver? Hvordan bliver du den kompetente receptionist?
ER DU KLINIKASSISTENT?
Målgruppe:
Kurset henvender sig til receptionister på tandlægeklinikker. Kurset indeholder en kombination af teori-undervisning med masser af tips og tricks samt workshops med praktiske øvelser, hvor du kan afprøve teorien i praksis.
Det lærer du på kurset:
- Hvad er receptionistens rolle og ansvar på en tandklinik?
- Hvorfor er aftalebogen klinikkens vigtigste værktøj?
- Sådan sammensætter du den perfekte aftalebog
- Sådan håndterer du patientkontakt telefonisk, fysisk eller gennem email
- Sådan håndterer du den nye patient
- Sådan håndterer du den akutte patient
- Sådan håndterer du den “vanskelige” patient
- Sådan håndterer du afbud og udeblivelse
- Sådan bidrager du aktivt til at patienterne betaler
- Sådan bruger du AI i hverdagen
- Sådan lever du op til GDPR-reglerne i dagligdagen
- Sådan strukturerer du din dag, så du er klar til at være den kompetente receptionist igen i morgen
Varighed:
Kurset starter kl. 9.00 og slutter kl. 14.00 (morgenmad fra kl. 8.30)
Sted og dato:
Aarhus, fredag d. 13. juni 2025
København, torsdag d. 19. juni 2025
Pris pr. deltager:
Kr. 3.185 eksklusive moms (kr. 791,25 moms tillægges)
Om underviserne


Leila Bache blev uddannet tandlæge i 2003 fra Københavns Universitet og har været klinikejer siden 2005. Leila er en erfaren underviser og en populær kursusholder med en omfattende interdisciplinær efteruddannelse inden for de forskellige fagområder. Leila har også undervist på KU/Tandlægeskolen.
Leila er klinikejer med stor passion for klinikdrift og kvalitetsstyring. Denne passion har siden 2005 ført til en systematiseret tilgang til virksomhedsdrift, som senere resulterede i etableringen af Dentalkvalitet.dk med særligt fokus på at hjælpe danske tandlægeklinikker med at sikre lovlig og lønsom klinikdrift. Det er blevet et mål for Leila at udvikle kurser, som højner kursisternes kompetencer og overblik ved at systematisere, simplificere og afmystificere forskellige aspekter af klinikdrift, så man kan blive en gladere, mere sikker og effektiv medarbejder på en tandklinik.

Bo Bache er uddannet civiløkonom, HD-Regnskab og har arbejdet med forretningsudvikling, ledelse og kommunikation i mange år. Dels som selvstændig it-iværksætter (bl.a. cBrain A/S) og dels som topleder i flere internationale virksomheder.
De senere år har Bo hjulpet en lang række tandklinikker med at optimere driften og få styr på alle tandklinikkens lovpligtige dokumenter og procedurer. Bo har stor erfaring med at hjælpe og udvikle mennesker, så de får større succes.