Kursus: JA, tak til behandlingsplanen!
Konvertér dine behandlingsplaner til behandlingsaftaler.
- Oplever du, at for mange siger nej til dine behandlingsforslag?
- Kan du blive nervøs, når du skal gennemgå en behandlingsplan?
- Synes du, at du er god til at forklare din behandlingsplan? Synes patienten det også?
- Kan du have svært ved at fortælle, hvad ting koster?
- Kan ovenstående forhindre dig i at foreslå den rigtige behandling og føler du dig nødt til at gå på kompromis?
- Hvordan siger man til en patient, som er gået regelmæssig til tandlæge hele sit liv, at der er behov for en del behandlinger?
- Hvordan fortæller man det samme til en patient, som har ignoreret sine tandlægebesøg i mange år?
- Er du klædt på til at rådgive dine patienter til at investere i deres tænder for livet?
- Er du klædt på til at tage samtalen med patienten om de økonomiske konsekvenser af tilvalg eller fravalg af behandlinger?

Tandlæge Leila Bache har gennem årene udviklet og praktiseret en systematisk tilgang til arbejdet med behandlingsplaner fra første møde til færdigbehandlet patient. Det har medført, at langt de fleste patienter siger ‘ja, tak’ til den foreslåede behandlingsplan, uanset om planen er for én tand eller for hele tandsættet. En ‘bivirkning’ er øget faglig tilfredshed og sundere og gladere patienter.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til tandlæger og klinikejere samt tandplejere, klinikassistenter og andre involveret i arbejdet med behandlingsplaner
Det lærer du på kurset:
Kurset indeholder både teoretisk præsentation og interaktive workshops og øvelser, hvor du kommer til at arbejde med udvalgte metoder. Kurset fokuserer bl.a. på disse emner:
- Få succes med dine behandlingsplaner.
- Hvad er grundlaget for en god behandlingsplan?
- Forstå patientens beslutningsproces.
- Hvorfor siger patienten nej?
- Hvorfor overvejer patienten ‘second opinion’?
- Kommunikationsværktøjer
- Samtalen om pris
- Metodik og systematik i arbejdet med behandlingsplaner
- Præsentationsteknikker, som sikrer
- at patienten forstår sit problem
- at patienten tager ejerskab for sin situation
- at patienten forstår behandlingsplanen
- at patienten kan leve sig ind i sin fremtidige situation
- Skriftlig kommunikation, der støtter patientens beslutning
- Sådan kan dit team understøtte processen og hjælpe dig i mål.
- Sådan sikrer du dig juridisk før, under og efter behandlingsforløbet (samtykke, journal, klager mv.).
Varighed:
Kurset starter kl. 9.00 og varer til kl. 16.00 (morgenmad fra kl. 8.30)
Sted og dato:
København, fredag d. 24. april 2026
Pris pr. deltager:
4.796 eksklusive moms (tillægges 1.199 moms)
Du kan tilmelde dig og betale her eller sende en email til info@dentalkvalitet.dk og bede om en faktura.
Husk at oplyse navne og emails på deltagerne
Om underviseren

Leila Bache blev uddannet tandlæge i 2003 fra Københavns Universitet og har været klinikejer siden 2005. Leila er en erfaren underviser og en populær kursusholder med en omfattende interdisciplinær efteruddannelse inden for de forskellige fagområder. Leila har også undervist på KU/Tandlægeskolen.
Leila er klinikejer med stor passion for klinikdrift og kvalitetsstyring. Denne passion har siden 2005 ført til en systematiseret tilgang til virksomhedsdrift, som senere resulterede i etableringen af Dentalkvalitet.dk med særligt fokus på at hjælpe danske tandlægeklinikker med at sikre lovlig og lønsom klinikdrift. Det er blevet et mål for Leila at udvikle kurser, som højner kursisternes kompetencer og overblik ved at systematisere, simplificere og afmystificere forskellige aspekter af klinikdrift, så man kan blive en gladere, mere sikker og effektiv medarbejder på en tandklinik.
